Stort fald i dansk økonomi smadrer alle vækstprognoser

Den danske økonomi fik en dårlig start på året. Vores samlede produktion i form af bruttonationalproduktet faldt med 1,8 procent sammenlignet med kvartalet før. Det viser helt nye tal fra Danmarks Statistik. Tallene får klar betydning for vækstskønnet i regeringens Økonomisk Redegørelse, som regeringen med økonomiminister Stephanie Lose (V) kom med i sidste uge. Nedgangen i vores BNP i starten af året skyldes helt overordnet tilbagegang i både transport og industri, skriver Danmarks Statistik. Privatforbruget tog samtidig et ganske pænt dyk, og det var fordi danskerne købte langt færre biler. Resultatet for første kvartal skal holdes op mod, at vores BNP voksede med hele 2,6 procent i slutningen af 2023. Flere økonomer understreger, at tilbagegangen her i starten af året ikke er nogen overraskelse. »Det ændrer dog ikke på, at udsigterne fortsat er særdeles positive. Arbejdsmarkedet fortsætter i allerhøjeste gear,« skriver cheføkonom i Nykredit Palle Sørensen i en kommentar. Økonomisk redaktør på Berlingske, Ulrik Bie, påpeger, at det på ingen måde var nogen overraskelse, at privatforbruget faldt. »Vi vidste allerede, at salget af biler var faldet med 31 procent sammenlignet med fjerde kvartal. Det skyldes afgiftsændringer ved årsskiftet. Spørgsmålet er, om den mere kritiske behandling af udrulningen af elbiler får flere danskere til at tøve med at købe nyt i den kommende tid også,« siger Ulrik Bie. En anden dagsorden Med høj inflation, en rente, der er steget, og svagere udsigter for den globale økonomi, har mange regnet med, at vi også gik mod svagere tider for den danske økonomi. Men de spådomme har den danske økonomi på en række punkter trodset. Først og fremmest er jobfesten fortsat næsten ufortrødent. Det har i høj grad været Novo Nordisk, der har sat dagsordenen og været med til at drive den danske økonomi. Her har vi i starten af året haft en lidt anden situation med et dyk i produktionen hos medicinalindustrien. Det tror de fleste dog er midlertidigt. »Vi hæfter os da også ved, at industriproduktionen eksklusive medicin er steget med hele 6,6 procent i første kvartal. Det er rigtig positivt og kærkomment efter et svært 2023 for den øvrige industri,« skriver seniorøkonom i Sydbank Mathias Dollerup Sproegel. Da Novo Nordisk holdt sin årlige pressebriefing tirsdag understregede topchef Lars Fruergaard Jørgensen, at det er vigtigt ikke kun at se på tallene kvartal for kvartal. Medicin bliver nemlig fremstillet og sendt ud af landet i forskellige rytmer. »Da vi rapporterede vores første kvartals salg, voksede vi med 24 procent sammenlignet med første kvartal sidste år. Så vi er i en vækstbane og vores guidance for i år er også en signifikant dobbeltcifret vækst. Så Danmark bør ikke bekymre sig for meget,« siger Lars Fruergaard Jørgensen. Pæn optimisme Det store spørgsmål er så, om de nye tal for vores BNP kommer til at holde. Flere økonomer påpeger, at de er behæftet med stor usikkerhed, og der er også tradition for, at der efterfølgende kommer flere revisioner af tallene. Men uanset hvad så tegner billedet fortsat lyst for den danske økonomi. Der er masser af job til danskerne, og det lægger et godt fundament. Samtidig har danskernes økonomi det helt overordnet set godt. »Vi forventer, at der igen kommer vækst i dansk økonomi i 2024,« skriver cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, Jeppe Juul Borre. Ulrik Bie bemærker, at der er stor fremgang i danskernes købekraft. Boligformuerne er rekordstore, og det samme er pensionsformuerne. »Der er tegn på, at forårsmånederne er blevet en vending for forbrugerne. Men det er tjenesteydelser og ikke varer, som de køber flere af,« siger Ulrik Bie. Økonomiminister Stephanie Lose (V) er helt på linje. »Vi vurderer, at optimismen er på vej tilbage i dansk økonomi. Vi er ude af en periode med høj inflation, og vi forventer en bredere fremgang i økonomien i det kommende år. Beskæftigelsen er høj, og de offentlige finanser er sunde,« skriver Stephanie Lose i en mail til Berlingske. Lige over nul Siden udgangen af 2021 er dansk økonomi vokset med knap to procent. Men den økonomiske aktivitet er faldet i samme omfang, hvis man trækker medicinalsektoren fra. Berlingske har regnet på, hvad det store fald i første kvartal betyder for årets vækstregnskab. Og det er ikke småting. Før de nye tal blev kendt, var det den meget stærke afslutning på sidste år, der var udgangspunktet for vækstudsigterne. Det betød, at dansk økonomi stod til at få en vækst i 2024 på 1,9 procent, selvom kvartalsvæksten i alle kvartaler i år blev et rundt nul. Det er fordi, at man sammenligner gennemsnit for årene. Men med faldet i første kvartal ser det regnskab nu helt anderledes ud. Hvis der kommer nulvækst i årets tre tilbageværende kvartaler, vil væksten i år sammenlignet med sidste år nu blive lige over nul. Det betyder også, at den seneste prognose fra Økonomisk Redegørelse på 2,7 procent i år i stedet er nede under én procent uden, at der er ændret et millimeter i, hvad regeringen forventer sig til fremtiden. »Det er teknik - men det betyder, at der vil komme en stribe af nedjusteringer til økonomernes skøn for væksten i år. Uden at de er blevet mere negative i vurderingen af fremtiden,« siger Ulrik Bie og påpeger, at det også betyder, at der ikke er ændringer i forventningen til beskæftigelsen. https://www.berlingske.dk/oekonomi/stort-fald-i-dansk-oekonomi-smadrer-alle-vaekstprognoser